Min rejse fra Hamsterhjul til Livsglæde...
Kender du det...
- Du er hende der har styr på det hele?
- Du gør det "man" forventer af dig og gerne mere?
- Du mangler timer i døgnet til at nå det hele?
- Du synes aldrig, at du gør det godt nok?
- Du føler dig utilstrækkelig som mor, kæreste, kollega...?
- Du har evig dårlig samvittighed?
- Du glemmer ting du plejede at kunne huske?
- Du sover dårligt om natten?
- Dine tanker kører rundt i dit hoved med 120 km. i timen?
- Du synes alle andre lever et lettere og mere perfekt liv?
- Du føler dig ikke rigtig glad længere?
- Du siger ja til alle andre, men synes ikke, at du har tid til dig selv?
- Når du endelig slapper af, fortæller din indre stemme dig, at du burde komme i gang med noget?
Det kendte jeg... og så gik jeg ned med stress...
Fra den ene dag til den anden, gik jeg fra at holde 20 bolde i luften, organisere, have overblik, arbejde ambitiøst, være mor,
til at brænde helt ud.
Jeg troede, at jeg kunne klare det hele, men nu kunne jeg intet.
Jeg sad i min sofa dagen lang fuldstændig udmattet og energiløs. Jeg kunne ikke være mor for mine børn. Jeg kunne ikke være hustru for min mand. Jeg kunne ikke arbejde, og jeg kunne slet ikke være der for mig selv.
Jeg er ikke typen, der får stress...
Jeg har altid været rigtig god til at huske og til at have overblik. Jeg havde styr på alting lige fra madpakker og forældremøder, til kollegaens fødselsdag og i særdeleshed alt, der omhandlede mit job. Jeg sagde altid ja til alle nye og spændende opgaver og kurser på mit arbejde. Jeg løb stærkere og stærkere, men jeg følte aldrig det var helt godt nok. Jeg engagerede mig også i rigtig meget i skolen og i børnehaven. Jeg stillede altid op og prøvede at hente tidligt. Selvom jeg havde hovedpine, hjertebanken og kort lunte, så jeg sagde hele tiden til mig selv: "Nej, jeg er ikke typen der får stress."
Okay, jeg var da begyndt at sove rigtig dårligt om natten. Jeg havde svært ved at falde i søvn, og når jeg gjorde, vågnede jeg flere gange om natten og meget tidligt om morgenen, fordi min hjerne tænkte på alt muligt, jeg skulle holde styr på. "Nej, jeg er ikke typen der får stress."
Okay, jeg glemte måske nogle ting. Jeg grinte, når jeg fandt mælken i køkkenskabet og undskyldte, når jeg glemte at svare på mails. "Nej, jeg er ikke typen der får stress."
Okay, jeg var nogle gange ved at græde, når min mand spurgte om jeg lige kunne handle ind på vej hjem fra arbejde, fordi jeg ikke kunne overskue lydene og de mange mennesker. "Nej, jeg er ikke typen der får stress."
Okay jeg havde brug for, at mine børn var stille, og ja jeg skældte en del ud, men de kunne jo også bare holde sig i ro og lade være med at forstyrre mig. "Nej, jeg er ikke typen der får stress."
Okay, jeg havde virkelig brug for at holde styr på alting og kontrollere at alle opgaver blev udført. jeg havde skemaer og lister, så jeg hele tiden havde overblik. "Nej, jeg er ikke typen der får stress."
Men jeg var typen der fik stress!
Jeg fik pludseligt ondt i hele min krop og mistede alt min energi. Jeg fik også meget store kognitive udfordringer. Det betød, at jeg pludselig ikke kunne huske. Jeg kunne gentage den samme sætning flere gange i træk, uden at jeg kunne huske, at jeg allerede havde sagt den. Jeg kunne ikke koncentrere mig om at læse, og slet ikke koncentrere mig om noget i mere end 10 minutter. Når jeg var til et møde stemplede min hjerne simpelthen ud, og andre menneskers stemmer blev til summen.
Jeg fik følelsen af pludselig at være ramt af demens, og det var virkelig uhyggeligt. For hvem var jeg, når jeg ikke var hende, der kunne huske det hele, vide det hele og holde styr på alting?
Det værste var, at jeg også blev ekstremt lydfølsom. Det betød, at jeg ikke kunne holde ud, hvis mine børn sang, eller talte med høje stemmer. Hvis nogen tillod sig at spise i samme rum som mig, føltes det som om, at de stod med en boremaskine inde i mit øre, og jeg blev nødt til at gå.
Kun en flamme der brænder kan brænde ud
Da jeg hørte denne sætning, mærkede jeg for første gang i lang tid en følelse. Jeg var udbrændt, men jeg havde jo været en flamme... Måske var der stadig en glød?
En dygtig coach hjalp mig til at sætte fokus på, hvad jeg skulle prioritere i mit liv, og hvad jeg måtte vælge fra.
Men vigtigst af alt, så fik jeg konkrete redskaber til at mærke efter, hvad jeg havde brug for, og hvad jeg ikke havde brug for. Jeg bruger dagligt flere at de redskaber jeg lærte dengang, især når hverdagen kører og jeg føler, at jeg skal være flere steder på én gang.
Jeg har lært, hvilke værdier der er vigtige for mig, og jeg har fundet ud af, hvilke værdier jeg vil give videre til mine børn.
Når jeg ser tilbage på, hvordan jeg var mor før jeg fik stress, må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke var nogen god rollemodel, selvom jeg gjorde mit allerbedste for at være det.
Jeg kom ubevidst til at vise mine børn, at alt skulle være perfekt, og at der ikke var plads til fejl.
Jeg troede selv, at jeg altid skulle gøre alting til et 12 tal - hele tiden - hver dag, og det forventede jeg også af mine omgivelser og mine børn.
Jeg havde sat mange helt urealistiske forventninger til mig selv som mor og til mig selv på mit arbejde. Det gjorde, at jeg aldrig var tilfreds med min egen indsats, og altid syntes, at jeg skulle have gjort noget bedre eller anderledes. Der var ikke tid til at slappe af, for der var hele tiden noget, der skulle ordnes.
Mit liv blev ligesom en fase jeg bare skulle igennem, og jeg glemte helt, at livet gerne må være sjovt, og at det er okay at slappe af og nyde livet.
Mine børn taler nogle gange om dengang jeg havde stress.
Så siger de: "Det var dengang du altid var sur Mor". AV!
Det er ikke rart at tænke på, at jeg har gjort dem ondt. Til gengæld taler vi om, at jeg havde det rigtig dårligt på det tidspunkt, men at jeg nu har lært at leve mit liv på en ny måde, hvor der er overskud til sjov og hyggestunder. Jeg har tilgivet mig selv, og jeg ved, at jeg nu er den rollemodel for mine børn, jeg ønsker at være.
Betyder det så, at jeg er en perfekt mor, der aldrig har en kort lunte og altid er glad? Selvfølgelig ikke, men der er nu en meget bedre balance i mit liv, og det smitter af på hele familien.
Nu kan jeg føle lykke
Det er en følelse, jeg før kun havde mødt i små glimt, fordi jeg hele tiden fokuserede på det næste, der skulle ske. Nu føler jeg ofte lykken i hele min krop, og jeg føler stor taknemmelighed over det liv, jeg lever nu.
Men det vigtigste er, at jeg stadig er omgivet af min familie og af kærlige mennesker, selvom jeg nogle gange siger nej til at hjælpe dem, fordi jeg selv har brug for tiden.
Jeg har sat mig for at gøre alt hvad jeg kan, for at andre mødre også kan leve et liv fyldt med glæde, latter og overskud i hverdagen.
Kunne du også tænke dig en hverdag fyldt med energi og overskud?
Book den gratis samtale "Find din indre styrke frem" med mig.
Samtalen foregår online eller pr. telefon og varer ca. 30 min.
Om Karina
Jeg hedder Karina Quottrup. Jeg er født i 1977. Da jeg var yngre, troede jeg, at kærlighed var noget, jeg kun skulle give til andre. Jeg er blevet bedre til også at give det til mig selv.
Jeg lytter meget til krimier på lydbog. Jeg lytter ikke så meget til politikere.
Min yndlingskaffe er den jeg drikker om morgenen.
Jeg er vild med chokoladekage og Pepsi Max. Jeg går ture med min hund Berta, men har droppet at løbe, fordi jeg synes det er kedeligt.
Jeg har en teenagesøn, der kun vil tale om Formel 1. Jeg har en datter, der elsker Harry Potter. Jeg har en mand som læser mange nyheder.
Jeg har fødselsdag den 1. marts. Jeg elsker duften af regn på en sommerdag og lavendel. Jeg kan være ret klodset.
Min drøm om at blive selvstændig startede i 2016. Jeg har lært at være tålmodig, holde fast og ikke give op.
Mit yndlingsord er selv-barmhjertighed. Min yndlingsfrugt er mango. Jeg bliver rørt, når jeg læser ”Den grimme ælling”. På et tidspunkt glemte jeg at hjælpe mig selv. Jeg har lært at give mig selv lov til at fejle.
Jeg kan godt lide nat. Jeg kan ikke lide jordskokker. Jeg elsker hundehvalpe, solskin og mad. Jeg bryder mig ikke om, når folk skælder ud.
Jeg har arbejdet med mennesker med særlige behov og med særlige mennesker med behov. Jeg har svømmet med havskildpadder. Jeg elsker at møde nye mennesker. Jeg holder af at snorkle og spise under åben himmel. Jeg har boet i små lejligheder i København, og nu bor jeg i hus i Vanløse.
Jeg hører Metallica og Adele. Jeg hører P1 morgen. Jeg hører mange podcasts om alt muligt. Jeg hører ikke efter, når folk fortæller mig, at der er noget jeg ikke kan.
Jeg har altid drømt om at hjælpe mennesker.
Og det er faktisk det jeg gør!
"Efter jeg havde fået min søn, troede jeg, at jeg altid skulle have "ja-hatten" på og pakke mine egne behov væk. Men jeg følte det som om jeg selv forsvandt. Jeg blev mere og mere vred indeni. Jeg kom ofte til at råbe ad min søn, og bagefter følte jeg mig som den dårligste mor i hele verden. Mor-forløbet har lært mig, at ingen mennesker kan have overskud hele tiden, og at mine behov også er vigtige."
Mette - Konsulent
Mor til Alfred og baby på vej
Min drøm
Jeg drømmer om, at mødre bliver bevidste om at give sig selv kærlighed og tilgive sig selv, når de begår fejl.
Ved hjælp af min nærværende og empatiske coaching ved jeg, at mødre kan blive i stand til at yde omsorg både til sig selv og til andre. Jeg ved, at de kan finde modet og evnen til at turde lytte til deres egen mavefornemmelse i stedet for alle mulige "eksperter" og meningsdannere.
Det er en kerneværdi hos mig, at jeg kan træffe mine egne beslutninger og selv bestemme over min tid.
Derfor valgte jeg at blive selvstændig. Det gør mig glad.
Jeg står op om morgenen, fordi jeg ved, at jeg gør en positiv forskel i andre menneskers liv, og i mit eget.
Karina Quottrup
Selvstændig kvinde-coach, og indehaver af KarinaQ.dk -
Vejen til et liv med glæde og overskud
I perioder har jeg kortere forløb som støttepædagog, for børn med udfordringer.
Life- og Business coach v/Sofia Manning 2021
Tankefelt Terapeut v/Anne Hejselbjerg 2017
Pædagog 2003
I over 25 år har jeg arbejdet med at skabe trygge relationer til mennesker, fordi vi mennesker kun kan udvikle os når vi er trygge sammen med andre.
Jeg har beskæftiget mig indenfor mange forskellige områder af det pædagogiske felt.
Nogle steder som pædagog med særligt ansvar og andre steder som en del af ledelsen. Bl.a. inden for følgende områder:
Forældrerådgivning
Børn og unge med angst og deres forældre
Børn med autisme
Børn med ADHD
Omsorgssvigtede børn
Vuggestue og børnehave
Natherberg for hjemløse kvinder
